Louise Lykke

Om at være i stykker og elske at tegne!

Jeg prøver altid at se muligheder frem for begrænsninger. Nuvel, at det så ikke altid lykkedes, det er så en helt anden sag. Skal da også gerne indrømme, at når jeg lægger mig fladt ned og giver op, så er jeg imponerende dygtig til at finde på alverdens undskyldninger for hvorfor jeg gav op. Men mon ikke vi alle har tendens til at gøre det? Altså, det er da noget nemmere at give kæresten, barnet, vejret og bilen skylden for alt det der nogen gange bare ikke vil gå ens vej.

I december 2012 væltede jeg på cykel på vej til arbejde. Jeg var stået alt for tidligt op, hvilket jeg egentligt hader, for at tage til træning inden arbejde. Der er få ting i livet jeg fortryder, men netop det træningspas står ret højt på listen over ting jeg gerne ville ændre den dag i dag. Da jeg vælter brækker jeg mit højre håndled og min højre fod og ankel. Heldigvis var min største bekymring på det tidspunkt, at jeg troede, at jeg ikke kunne komme til spinning i et par måneder. For havde jeg vidst, at jeg her næsten 3,5 år senere stadig ville bøvle med mine skader, havde min reaktion nok været en snert mere arrig over for de stakkels ambulancefolk som måtte tage sig til takke med en temmelig sur og hysterisk undertegnet.

Kort fortalt, har skaderne indtil videre kostet mig 11 operationer fordelt på arm, fod og hofte. Jeg har en stivgjort fod og en indvendig protese i armen. Stadig meget uvirkeligt at forholde sig til, især når jeg ser mig selv sidde at skrive det. Men summa summarum så har dette betydet, at mange ting ændrede sig i mit liv den dag i december 2012. Jeg elsker at tegne, fordybe mig og nørde med idéer der optager mig. Uheldigvis er min protese i armen ikke helt af samme overbevisning – eller den har i hver fald ikke samme store kærlighed til tegning som mit hoved har.

Dette har betydet at tegning nu, desværre, kun er i små doser og ikke i timelange stunder som førhen. Heldigvis kan jeg stadig tegne og det leder mig tilbage til indledningen omkring, at man skal huske at se mulighederne frem for begrænsningerne. Nu bruger jeg ikke kun tegningen som interesse, men ligeså meget som en del af min genoptræning af armen. Win win, som min fysioterapeut på et tidspunkt sagde. Jeg håber og tror på, at jeg nok skal få kraften tilbage og smerterne væk, så jeg igen kan få lov til at fordybe mig og især udfordre mig selv noget mere.

12674345_10153984432746698_1523737644_n

Jeg synes tegning er inspirerende og jeg elsker, at der ingen regler er. Alle kan have en mening om det man laver, men det er kun en selv der virkelig kender til tankerne bag de mange kruseduller. Man kan tegne alt, uden det behøver at ligne. For hvem bestemmer hvad alt ligner? Jeg bruger tegning til at afreagere, vise følelser, glæde andre og ikke mindst til, at minde mig selv om, at det er vigtigt at man holder fast i de ting, som giver glæde og får en til at reflektere over alle de tanker man går igennem livet med.

Så det her er mig, hende der er lidt i stykker, men som bl.a. tegner på livet løs og glæder sig til at dele en masse mere med jer. Kig med på Instagram hvis I lyster, I kan finde mig under @thitbandit:) God påske derude, håber I bliver møgforkælet med påskeæg (siger hende som i dag har postet et gækkebrev til sin far i håb om at få nasset sig til et påskeæg)

Kh Louise